|
FORMANDEN HAR ORDET: fra GYM og HOP Sæson 2011/2012:
FEBRUAR NYT 2012 2011 - 2012 I Munkebjerg GYM og HOP NYT Februar 2011 skrev jeg lidt om ”de frivillige” i FRIVILLIGHEDSÅRET. NU – et år efter fandt jeg i DGI’s blad ”UDSPIL” disse kloge ord, skrevet af formanden for FRIVILLIGHEDRÅDET, Susanne Larsen – tidl. direktør for SAS DANMARK:
Der er så mange mennesker, der gør en frivillig indsats for at få samfundet til at hænge sammen”. Sådan lyder det fra formand for Frivilligrådet, Susanne Larsen. Rådet skal rådgive socialministeren om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Og Susanne Larsen er ikke i tvivl om, at frivillige – herunder idrætsforeningerne – gør en kæmpe forskel i dagens Danmark. ”Frivillige kan skabe et fællesskab, det offentlige aldrig vil kunne. Det gælder også idrætsforeningerne, der løfter os i flok og tager dem med, der bliver valgt sidst,” siger Susanne Larsen. Og der skal langt mere fokus på det frivillige Danmark. Ikke mindst her i 2011, som er Europæisk Frivillighedsår. ”Frivilligt arbejde gør vores samfund til et godt sted at være. Men det er også kittet i vores samfund. Frivillighed viser, at vi er drevet af egen energi og ikke sidder passivt hen,” siger Susanne Larsen. Anerkend de frivillige - LÆS HELE ARTIKLEN I BLADET....
Skønt fokus på vort eget foreningsarbejde ved jeg jo udmærket godt, at der kan bruges mange frivillige hænder til livskvalitetsarbejde på andre områder – OG – vi har mange ledige hænder i Danmark. Gennem arbejdet i GYM og HOP håber vi fortsat på at kunne motivere mange andre – unge som ældre – til at give en hånd med i fællesskabets fantastiske verden. En verden modsat ensomhed og dårlig livskvalitet – MEN – også en verden, der stiller krav til den enkelte om engagement og begejstring. Det betyder bl.a. hos os STORT FREMMØDE til JULEFESTEN, GYM og HOP DAGE, PUBLIKUM til KONKURRENCER og OPVISNINGER, TEATERTURE samt ikke mindst, at en stor delegation GYM og HOPPERE drager til Coimbra i Portugal (se andetsteds i bladet) STOR TAK TIL ALLE JER, der altid møder op! Når dette er skrevet, vil jeg hermed invitere alle voksne samt en forælder pr. barn (det er de stemmeberettigede) til GYM og HOPs GENERALFORSAMLING. De næste år bliver forandringernes år i GYM og HOP – MEN – mød roligt op. De frivillige står i kø hos os, så du risikerer ikke at blive valgt ind i noget, - MEN – for bestyrelsen betyder din interesse meget! På gensyn Marianne
December NYT 2011 IND UNDER JUL Sådan lyder et gammelt ord. Og – ja – det kan meget hurtigt blive en realitet, i hvert fald hvis man kigger i butikkerne. I GYM og HOP trænes der flittigt på alle hold. Desværre har det ikke været muligt at få et hold for gravide kørt i gang, trods ihærdige forsøg ikke mindst fra instruktør Louise Bogh’s side. Glædeligt er det at kunne sige VELKOMMEN og 1000 TAK til hele 2 nye SPONSORER: SMC BILER i Bolbro, der har sponsoreret MICRO/MINI pigernes Grand Prix hold og TORVEBAGEREN, Dalum, der har sponseret foreningsbluser til PIGE, JUNIOR, SENIOR Grand Prix pigerne. Et lille hårdt arbejdende FUNDRAISINGUDVALG kæmper for at finde sponsorer til bl.a. nye TRAMPOLINER – bare sig til, hvis nogle skulle være interesserede! Gode fælles oplevelser har bl.a. været den 5. nov. i GYMHALLEN. Om formiddagen dansede alle fynske MICRO/MINI gymnaster først klassisk ballet og senere til moderne rytmer. Om eftermiddagen afholdt vi 1. GYM og HOP DAG med alle vore egne børneinstruktører som undervisere. Ca. 80 rytme- og springbørn blev rørt, rystet og godt rodet sammen. Herligt!
Søndag, den 11. dec. danser vi om juletræet med alle medlemmer under skolealderen til årets JULEFEST i GYM og HOP. Vi glæder os til nogle hyggelige timer sammen med jer. Og således når vi hurtigt den glade familiejuletid, hvor alt lukker ned, indtil vi friske springer ud i et nyt år med start 2. januar 2012. Læs venligst midtersiderne, meddelelserne og aktivitetslisten grundigt her i bladet, så du/I er på forkant med x’erne i kalenderen.
Oktober NYT 2011 BLÆST OMKULD….
Hermed menes ikke af den danske sommervind eller sensommerstorm – NEJ – I Munkebjerg GYM og HOP er vi i den første sæsonstartuge nærmest blevet blæst omkuld. Stort set alle hold har meget flotte tal for tilmelding. Forældre/Børn holdet dubleres med et mandagshold med Tanja T. Haas som instruktør. Louise Skov bankede på døren sammen med ca. 20 nye veninder hovedsageligt fra hendes Ollerupophold. De danner nu et nyt hold unge piger 20+, på Katedralen mandag aften. Desuden henvendte Louise Bie Bogh sig som instruktør for et hold FOR GRAVIDE om tirsdagen. Alt dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi vore 2 Cheerleader-instruktører melder fra i 11. time, hvilket giver rummelighed til andre aktiviteter. VELKOMMEN til jer 3 i vores orange flok og ikke mindst VELKOMMEN til GYM og HOPs nye tjekkiske pianist, VIT, som studerer på Musikkonservatoriet. Han dækker Janes PUSPIGER og Mariannes RYTMISKE DAMER. Musik på højt niveau! I det hele taget siger jeg hjertelig VELKOMMEN til alle vore frivillige instruktører samt hjælpeinstruktører, som time efter time sørger for god, velkvalificeret undervisning. Grand Prix afd. startede allerede i uge 33. Tog derefter på weekendtur til Torø (læs andetsteds) den 13.-14. august. Instruktørmøder, rengøring af samtlige rekvisitter i alle 3 redskabsrum samt kælder m.v., kursusafvikling på mange planer, opvisning ved Munkebjerg Kirke (læs andet sted). Således rustede kunne vi starte en ny sæson (den 19. i rækken) – MEN – AK og VE, vi løb panden imod utallige praktiske problemer på skolen: Skolemøbler og skolefotograf i salen, airtracken var i udu, musikanlægget spændte ben, grus og skidt og møg overalt samt et valg med deraf afbookede lokaler! I det gode samarbejde med skolen fik vi afviklet problemerne. Jeg siger hermed undskyld for rodet og håber, vi kan få lidt ro på fremover. Jeg ønsker alle nogle gode, aktive timer i sal og hal samt engagement i vores foreningsarbejde internt såvel som eksternt. Læst allerede nu AKTIVITETSKALENDEREN bagerst i bladet og sæt X’er. Desuden er der ”annoncer” for to arrangementer ud af huset. Alt i alt rigtig gode chancer for at være AKTIVT NYDENDE og AKTIVT YDENDE! Vel mødt Marianne Sjøberg, formand
FRIVILLIGHEDSÅRET Jeg sidder her midtvejs i det europæiske frivillighedsår med tanker om begrebet ”FRIVILLIG”. Hvad vil det egentlig sige at være en del af dette begreb? Efter at have været i det frivillige foreningsliv gennem mange år vil jeg nok mene at kunne sætte ord på som: arbejde i fritiden, arbejde uden løn, arbejde om eftermiddagen og aftenen samt weekender, utallige kommunikationstimer af forskellig art, kurser og videreuddannelse, samarbejde på tværs med interne og eksterne partnere, organisationsarbejde og – og – og. MEN – med det frivillige arbejde følger også: stor glæde ved at undervise i/dyrke sin sport, stor løn i form af menneskelige relationer, utallige fantastiske oplevelser i ind- og udland, et socialt netværk, der rækker langt ud over, hvad noget andet i livet kan tilbyde. Samfundsmæssigt er det en uvurderlig gave! Kort og godt: MAN BLIVER AFHÆNGIG AF FRIVILLIGHED! I Munkebjerg Gym og Hop står nye og tidligere instruktører og hjælpeinstruktører klar med deres frivillige indsats. Takket være dem kan bestyrelsen i vores 19. sæson byde VELKOMMEN til nye og tidligere medlemmer til en sæson med et forventet højt aktivitetsniveau i hal og sal, men også udenfor murerne samt specielle arrangementer udi krop og sind. Vi vil gerne arrangere, hvis I vil komme og være med! Ny inspiration har flere af os fået i Lausanne, CH denne sommer som deltagere i WORLD GYMNAESTRADA med over 20.000 aktive frivillige fra 55 lande/5 kontinenter. - Brug vores hjemmeside – www.munkebjerg-gymoghop.dk - Læs de 4 udsendte medlemsblade i løbet af året - Bliv en aktiv deltager i vores orange forening. HJERTELIG VELKOMMEN til SÆSON 2011/12 Marianne Sjøberg, formand
Fra sæson 2010/11:
DANNMARKS FRIVILLIGE
DET EUROPÆISKE FRIVILLIGHEDSÅR – 2011 – har taget sin begyndelse efter forslag fra og beslutning i EU KOMMISSIONEN. ”DANMARK HÆNGER IKKE SAMMEN UDEN DE FRIVILLIGE” ”DU FÅR VEL EN GOD LØN FOR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!” 2 udsagn som vi ofte møder i det frivillige foreningsliv. Pkt. 1 – Tja, det kan vi jo aldrig afprøve, idet DK virkelig er foreningernes og de frivilliges land. Pkt. 2 – I GYM og HOP får alle instruktører en af SKAT fastsat omkostningsgodtgørelse på 4.850,- kr. pr. sæson. Bestyrelsesarbejdet er 100% frivilligt arbejde. MEN ”lønnen” er stor med den rette indstilling, idet man får 1000fold igen fra gymnaster, pårørende, offentligheden, organisationerne og mange flere. Lørdag, den 8. jan. deltog bestyrelsen i en stor DGI GYM-MESSE i DGI-byen, København. Vi startede med tog fra Odense kl. 6.46 og var retur kl. 22.30. En god lang dag med tid til snak om nutid og fremtid i GYM og HOP samt fuld power på alle former for bevægelse. Vi er møgforkælede og utroligt privilegerede med de mange gode tilbud, vi kan benytte os af i DK til gavn for krop, sjæl og vidensudvikling. Så føles det ofte fattigt, når enkelte brokhoveder er utilfredse med tingenes tilstand. Stakkels dem! Glæde var der nok af, da Munkebjergskolens hal dannede rammen om Årets Forening’ julefest med det største juletræ til dato og en vaskeægte julemand med løbehjul og ”rensdyr”. Flot tilslutning fra små og store familier. Familierne er også i højsædet i forårets mange opvisninger og konkurrencer. Vi glæder os til at være sammen med jer i Silkeborg, Odense, Højby, Paarup, Greve, Valby osv, når alle vore dygtige gymnaster brænder energi af og fremviser vinterens resultater. Læs gerne midtersiderne samt aktivitetslisten. Forældre/Børn var ligeledes i højsædet, da John Friis stod for GYM og HOP DAGEN lørdag, den 15. jan. i GYMHALLEN. Ca. 120 glade, energiske personer spurtede rundt på det dejlige GYMHAL gulv i Odense Idrætspark som robotter, Elvis, cowboys, balletdansere m.m.m. Få kan som John tryllebinde store og små i skøn forening. Og vi sender ham en stor TAK for en dejlig dag. Et år er atter løbet forbi, og hermed er vi igen nået til GYM og HOPs ”TILLØBSSTYKKE”, nemlig årets GENERALFORSAMLING. Jeg indbyder alle til en hyggelig aften. Voksne medlemmer samt én forældre/barn har stemmeret. En oplysende aften om arbejdet i GYM og HOP – og – rolig, vi mangler ingen nye i bestyrelsen.
-VELKOMMEN - til den 18. sæson i MUNKEBJERG GYM og HOP – til de, der har været med alle årene, flere eller færre år. Vi har atter forsøgt at få en bred vifte af tilbud i gang til alle aldersklasser og begge køn. Gå på opdagelse i nye og etablerede tilbud og find din rette plads i vores bevægelsesverden, en orange vifte eller et LIVSTRÆ at klatre rundt i. Nye instruktører, nye pianister og dejligt, stabilt mange af de kendte. Med stor energi skyder vi startraketten af og glæder os til at se/gense mange glade gymnaster. Som altid vægter vi kvaliteten i undervisningen højt, MEN som i livets andre forhold må vi også indimellem indgå nogle kompromisser. Vi kan IKKE gøre alle tilpas – men mange, det ved vi, for vi får så megen opbakning i vores forening i det lokale liv såvel som i de store EVENTS, vi vælger at deltage i udenfor gymnastiksalen. Efter en veloverstået ”sommerferie” med EUROGYMSTÆVNET i baghovedet, hvor ca. 40 frivillige hjælpere (forældre, instruktører, bestyrelse, gymnaster og andre) gjorde arbejdet på Munkebjergskolen med servicering af 360 unge belgiske gymnaster til en leg, en fantastisk succes, kan vi (bestyrelsen) kun være meget tilfredse og glade for vores foreningsarbejde. Samme store interesse fandt vi i skolens ledelse hos Michael Christensen, hvilket endnu engang beviser det gode og givende samarbejde, vi har og altid har haft med Munkebjergskolens personale. Bestyrelsen håber ligeledes, at vores nye ON LINE (Conventus) falder i god jord ved tilmelding, betaling m.v. (læs mere side?) Det er selvfølgelig en overgangsperiode, vi alle skal igennem, men der er hjælp at hente hos Bente og Charlotte i bestyrelsen. Som cirkusheste ved forårstide glæder alle i GYM og HOP sig til at springe ind i efterårets manege for i kor at sige: PÅ GENSYN TIL ALLE I GYM og HOP MED GYMNASTIK I HJERTE OG KROP HJERTELIG VELKOMMEN til SÆSON 2010/11 Marianne Sjøberg, formand
|